25 May, 2017
Text Size

Diskution og belysning af de de ændrede samfundsmæssige krav og ændringerne af ungdomskulturen og den kulturelle frisættelse I det nedenstående afsnit vil jeg prøve at beskrive nogle af de teorier om begrebet den kulturelle frisættelse og hvad betyder det for skolen og den enkelte unge?

Thomas Zieghe belyser den kulturelle frisættelse, med udgangspunkt i den kulturelle ændring der er sket i den vestlige kultur som har oplevet sammenbrud i traditionerne, og den ændring som er generationsskiftet i 70’er har medført. Han siger af den kulturelle frisættelse har medført at vi er gået fra et skæbnesamfund ind i et valgsamfund, at identiteten skabes ved at vælge og ikke ved arv.

Citat ” Thomas Zieghe Den sociale baggrund og familien og bostedet ikke længere giver de unge selektionshjælp i udformningen af værdier og målsætninger. Mor og far fungerer ikke længere som relevante rollemodeller. Her er der mulighed for både flugt ind i traditionalistiske, lukkede fællesskaber, men også mulighed for at kreere sit eget liv helt forfra. Men begge muligheder eksisterer under et givet sæt af betingelser, som man ikke kan undslippe. Markedet dikterer en type af rammer, og ens egen baggrund individet, som det må mestre gennem stadig refleksion over den situation, han eller hun står i lige nu. Her kommer ambivalensen til syne(5)

Denne ambivalens er en af modernitetens resultater, traditionstabets værdier kan gøres releative i en forhandling med den omverden man definere sig med. Dobbelttydigheden de valg der gives for den enkelte gør at man i dag for ungdommen har meget lettere ved at træffe nyvalg, dette virker ikke belastende for den unge, som det ville gøre for eks. mig da jeg var 17 år. der opfordres til nydelse i stedet for ydelse Zieghe fremhæver de forskellige strategier menneskerne anvender for at komme overens med moderniteten

• Subjektivering (nærhed, initmitet)

• Ontologisering (Længsel efter en overordnet mening)

• Æstetisering/potensering (Orienteret mod sluttilstand, høj tempo Det kedelige liv afløses af fart og spænding,

Verden er kulisser man kan flytte rundt med for at forøge øjeblikkets nydelse) Industrisamfundets krav til skolen var at kvalificere de unge til det kommende arbejdsliv. Den industrielle opdeling mellem arbejde og liv, var også på skolen hvor man skulle overføre viden til forberedelse til arbejdslivet. Dette slår blot ikke til i dag.

Citat.: Thomas Zieghe På den ene siden er viden vigtigt, men på den anden side er det også vigtigt at forberede sig på livet og tilværelsen (6)

Dette har medført nogle ændringer i de unges livsstil, nemlig en større individualisering der gør at indholdet i skolen for den enkelte bliver både vigtigt og knap så vigtigt, som en følge af dette bliver det en enkeltes biografi meget vigtig, Kun det der tiltaler den enkelte anses for at være interessant. Lærer og skoleledelser tænker kun i elevkollektivet hævder Zieghe. De almene normer og værdier taber almen gyldighed. Skolen taber anseelse og legitimitet i de unges øjne. Derfor må skolen forandre sig, således at skolen kan tiltrække de identitetsarbejdende unge, og dette indebærer at form og indhold i undervisningen må forandres således den opleves subjektivt og meningsfuldt for den enkelte unge. Det betyder at lærerens rolle bliver at kunne indgå i et relationsarbejde med den enkelte unge omkring dennes læringsforløb. Illeris prøver at sætte udviklingen af ungdomsfænomenet i et historisk perspektiv, hvor der fra midten af 60’er betegnes den sociale konstruktion ungdommen, med de kulturer og subkulturer der skabes omkring denne. Markedet begynder ligeså at spille en stor rolle blandt ungdommen. Markedet går med ind og bliver en aktiv spiller i hvad eks. mode kommer til at betyde for de unge. Det er tilladt at afprøve alt, der er et rum for frihed og lykke, man lever livet..

”Citat” Knud Illeris Der synes ikke desto mindre at være to gennemgående forståelser af de unge der hænger ved. I den ene knyttes der en særlig positiv aura til det at være ung. Her forbindes de unge med positive forestillinger om frihed, lethed, uforpligtethed, romantik og lykke. Ungdommen bliver en fase vi alle attrår og søger at Fastholde på mange stadig mere avancerede måder. Det er ikke mindst i forbindelse med etableringen og fastholdelsen af denne ungdomsdiskurs at kommercialiseringen spiller en central rolle. En anden diskurs fokuserer pa at ungdommen ikke kun er noget tillokkende og attraktivt, men også noget samfundsmæssigt problematisk, f.eks. i forbindelse med ungdomskriminalitet og en række andre særlige ungdomsproblemer. I de samfundsmæssige strukturer, og ungdommen som et arnested for problemer.(7)

Illeris beskriver ligeså den rolle skolen har som, sociale sortering og ikke bare kvalificering til arbejdslivet, den sociale arv ”skomager bliv ved din læst” som skolen brugte i 1800 tallet er stadig gældende viser undersøgelser, den sociale arv er svær at bryde.. Indtil midt 90’er har skolen sorteret i 3 nogenlunde lige store grupper .De bogligt egnede (til gymnasiet). De praktisk egnede (til erhvervsuddannelser). Restgruppen (de som ingen uddannelse fik) Den kulturelle frigørelse har siden anden halvdel af 1900 tallet i den vestlige verden gjort at menneskene var frigjorte fra de normer, traditioner og ideer gradvis har mistet deres værdi, og har gjort at det enkelte menneske kan foretage egne valg i stort og småt fra det daglige og mediemæssige forbrug til overordnet livsstil og livsmål. Alligevel viser alle statistikker at den sociale arv er ikke til at komme til livs.

”Citat” Knud Illeris Den enkelte får det indtryk at der er vide muligheder for at forme sit eget liv. Det spiller ingen rolle om man er søn af en oberst, datter af en sygehjælper osv. – ansvaret er ens eget, og det gælder bare om at træffe de helt rigtige valg der passer netop til ens egen personlighed. (8)

Alligevel viser undersøgelser at de traditionelle valg alligevel spiller en meget stor rolle i de unges opgørelser af risici forbundet med frie valg. Henrik Dahl udtrykker det i sin bog hvis din nabo var en bil at livsstilen i bund og grund stammer fra levevilkårene (habitus)

”Citat” Henrik Dahl Livsstilen kan dermed – ikke nødvendigvis i et aktørperspektiv – beskrives som en systematisering af livet, som den kommer til udtryk i et bestemt praksisfelt (boligindretning; børneopdragelse; arbejdsliv). Når der ikke nødvendigvis er tale om en livsstil i et aktørperspektiv, er det fordi praksis sagtens kan være systematisk, uden at man selv bemærker denne systematik (hvilket er et væsentligt element i Bourdieus begreb om méconnaissance – den systematiske fejlindsigt i egen praksis, som fx det private erhvervslivs opfattelse af at være privat). (9)

Den kulturelle frigørelse i skolen har gjort at skolen er blevet værdimæssigt neutraliseret, da den ikke mere måtte formidle disse, men give eleverne valgkompetence, alligevel er der stadig sortering, disse er blot indlejret i den daglige praksis, og er sværere at gennemskue og skaber forvirring, usikkerhed og illusioner, som der forsøges rådet bod på med forskellige former for vejledning. Illeris beskriver at der stadig er behov for denne sortering

”Citat” Knud Illeris Når vi ikke accepterer sociale og ideologisk begrundede forskelle (klasse, tradition, kønsroller, geografi, religion og til dels etnicitet), og uddannelsessystemet selv er en del af og endda sommetider går i spidsen for den kulturelle frisættelse, så dukker troen på markedsmekanismen op som den eneste faktor der synes at kunne udfylde det forståelsesmæssige tomrum med en nogenlunde rationel logik. Det synes at være den eneste mulighed når forholdet til virkeligheden opløses i et uoverskueligt mønster af små delmarkeder.(10)

De unge har slet ikke nær så frie valg som de tror. De har en masse ubevidste erfaringer der sætter grænser, og ligeså mange uigennemskuelige mekanismer der sikre at vi alle vælger det rigtige samtidig med de opretholder forestillingen om det frie valg. (Henrik Dahls méconnaissance) Illeris skriver at de unge skal konstruere sig selv, indenfor nogle givne rammer, hvor de skal lære alle sammen hver for sig og helt frivilligt vælge næsten det samme.

Opsummering

De tanker som Illeris og Thomas Zieghe beskriver syntes jeg i stor udstrækning passer meget godt på nogle af de unge vi ser på erhvervsuddannelserne i dag. Men en stor gruppe kan ikke manøvrere med de mange valg. Jeg tror at den enkeltes biografi fylder meget for den unge i deres hverdagsliv. Illeris kommentar ”De unge har slet ikke nær så frie valg som de tror. De har en masse ubevidste erfaringer i deres habitus der sætter grænser, og ligeså mange uigennemskuelige mekanismer der sikre at vi alle vælger det rigtige samtidig med de opretholder forestillingen om det frie valg. Illeris skriver at de unge skal konstruere sig selv, indenfor nogle givne rammer, hvor de skal lære alle sammen hver for sig og helt frivilligt vælge næsten det samme.

Kritik af den kulturelle frisættelse

Peter Kougdahl kritisere i bogen den gode erhvervsuddannelse at reformen ikke tager alle Thomas Zeighes pointer med, nemlig at skolen skal fastholde sin modstandsdygtighed overfor realiteten. Skolen skal udforme sin egen nødvendige kunstighed og ikke være en kopi af virkeligheden, men indlejres i sociale former, der reguleres af regler og ikke den enkeltes vaner. Undervisningen skal defineres ved den ”gode anderledeshed” der skal bidrage til de unges alsidige personlige udvikling , hvor de unge bliver udfordret og dannet. Erhvervsuddannelserne er designet til en helt anden gruppe unge end de unge, der typisk vælger en erhvervsuddannelse. Det er konklusionen i en ph.d.-afhandling af Jette Larsen, lærer på Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. Hun har fulgt en gruppe elever på anlægsgartneruddannelsen og en gruppe mekanikerlærlinge for at finde ud af, hvordan de oplever vekseluddannelsessystemet og deres egen rolle i det. Hun siger at erhvervsuddannelsesreform 2000 er skabt for at passe til de zappende unge, som vil realisere sig selv gennem uddannelse og arbejde, og som er løsrevet fra deres miljø og opvækst. Derfor blev uddannelserne indrettet, så eleverne kan træffe flere individuelle valg og skræddersy uddannelserne til deres eget livsprojekt meget bundet op den tidligere beskrevne frisættelse. Den gruppe af elever, som reformen og teorierne passer til, ikke er den gruppe, der søger ind på de tekniske skoler. Hendes studier viser, at de unge på erhvervsskolerne mest af alt tænker på at få et helt almindeligt arbejde, og at de unge undervejs i uddannelserne tvinges til at træffe for svære valg. Ganske vist har de kontaktlærere, som skulle kunne hjælpe dem, men mange aner ikke, hvad de skal bruge kontaktlærerne til. De unge siger: ”Jeg vil bare gerne arbejde med planter og være en helt almindelig arbejdsmand”. - De er meget præget af deres opvækst og søger efter det, de kender i forvejen. De går mest op i, at de arbejder, og forsøger at finde deres identitet i forhold til dette. Hendes undersøgelser viser at det, der skal vælges skal være noget skolen har givet rammerne for, og inden for kan man godt give dem nogle afgrænsede projekter, så den kan træffe nogle valg, som de har en reel mulighed for at træffe.

7 Kilde: Ungdom, identitet og uddannelse. Side 15-16

8 Kilde: Ungdom, identitet og uddannelse, Side 22 9 Kilde: Hvis din nabo var en bil, Henrik Dahl. Akademisk forlag, , 1999. Side 17 10 Kilde: Ungdom, identitet og uddannelse, Side 25

Download PD opgaver