20 Aug, 2017
Text Size

Når man diskutere kompetencebegrebet i lærerjobbet på erhvervsskolerne er det vigtigt at holde fast i at lærerne både skal kvalificere eleven til erhvervet, og at eleven kan lære og udvikle sig i en livslang proces samt at de skal have et dannelsesaspekt. Dette betyder at faglærerne ikke kun skal arbejde med udviklingen af deres erhvervsfaglighed, men at der er mange andre kompetencer der skal i spil.

Begrebet kvalifikationer bliver brugt om viden og færdigheder, som det er muligt at erhverve sig gennem uddannelse; altså noget, der kan måles ud fra faste, formelle og ydre evalueringskriterier så som eksaminer, autorisationer og lignende, der legitimerer personens udøvelse af erhvervet/jobbet. Beføjelser er givet af andre og kan fratages igen af andre. Dette er jo ofte de kriterier der bliver brugt ved ansættelse af nye lærere. Kompetence er et bredere begreb, der omfatter såvel et kvalifikationsaspekt, et handleaspekt og et personligt aspekt.

Når vi taler om at en person har kompetence betyder det at denne er i stand til at handle, er i stand til at udfolde sine kompetencer som Per - Erik Ellstrøm skriver: Kompetence defineres som individets potentielle handlingsberedskab i forhold til en opgave, en situation eller et arbejde. Og omfatter: Kundskaber, intellektuelle, manuelle og sociale færdigheder, og holdninger. Kompetence er altså et bredere begreb, der omfatter såvel et kvalifikations aspekt, et handleaspekt og et personligt aspekt, altså et begreb der bygger på relationen mellem personens formåen og den type af opgaver og det arbejde der skal udføres.

Vi mener at det er vigtigt at et kompetencebegreb i erhvervsuddannelserne må handle såvel om at kvalificere eleverne til jobbet i erhvervslivet og til at kvalificere dem til at uddanne sig, lære, og udvikle sig i en livslang læringsproces, da identitetsudvikling og dannelse også er en del at sigtet med erhvervsuddannelserne er det vigtigt at der er en tydelig sammenhæng mellem kompetenceudvikling og dannelse som det påpeges såvel af Schultz Jørgensen og af Bente Jensen. Der ligger en stor opgave for lærerne i at skabe den sammenhæng som kan understøtte elevens udvikling til en myndig fag person med en god selvopfattelse. Schultz Jørgensen skriver i en artikel omkring lærerens personlige kompetencer: ”Læreren skal have en ny magt, der meget mere drejer sig om en personlig magt eller udstråling, læreren skal have modet til at være sig selv. Her ligger nemlig den kraft, der kan give også eleven troen på en udvikling af de dybe og personlige lag af kompetencen.

Overvejer vi denne udfordring til lærerrollen, er det indlysende, at der hermed er stillet en næsten ny dagsorden for læreruddannelsen. Det handler ikke mere kun om faglige færdigheder, heller ikke kun om formidlingsmæssig kunnen i traditionel, pædagogisk forstand. Det drejer sig også om den personlige kompetence hos læreren: at kunne administrere en personlig relation i forhold til eleven.

En ny lærerrolle omfatter krav om, at læreren skal kunne ”gå på tre ben”: det faglige, det formidlingsmæssige og det menneskelige og personlige. Lærerkompetencen skal udvikles som en forudsætning for, at elevernes kompetence kan få en chance for at folde sig ud - både i bredden og i dybden”. Set ud fra Schultz Jørgensen, er det altså den personlige kompetence altså relationen til eleven der skal bære udviklingen af lærerrollen. Schultz Jørgensen beskriver at elevernes kompetencer skal folde sig ud både i bredden og dybden, her er han inspireret af Bente Jensen som, skriver i bogen kompetence og pædagogisk design” Kompetence er menneskets handle og præstationsevner som den lange række bagvedliggende potentialer der mobiliseres på en relevant made i de situationer, som det moderne menneske hele tiden sættes i. Vi ved ikke hvad det er fremtiden bringer, og derfor må vi have et potentiale som gør at vi kan handle i den givne situation. Bente Jensen beskriver kernekompetencerne som værende både brede og dybe.

De Brede kompetencer

De tre brede kernekompetencer som anses for at det centrale grundlag for at man kan klare sig i det moderne samfund er:

Faglige kompetencer: Her skabes grundlaget for kundskab indsigt, viden både som en videns ressource. som, det at indhente, skabe, bearbejde samt fortolke og forholde sig til viden og informationer.

Faglige kompetencer indeholder og de specialiserede og teknisk faglig viden.

Forandrings kompetencer: Drejer sig om fornyelse og omstilling, at man er fleksibel, i stand til at opstille alternativer, er med til at præge udviklingen, sætte dagsorden i nære og globale sociale arenaer. At man har evne og vilje til at lære og aflære. Evne og vilje til at udvikle nye metoder og redskaber, opstille visioner og alternative ‘nål. Flytte sig fysisk og mentalt, forholde sig kritisk refleksivt til samfundet, og kunne kommunikere dette

Sociale kompetencer: At have evnen til at indgå i og skabe relationer i det sociale, både det nære og tværkulturelle netværk og drage nytte af relationerne.

Personlige kompetencer: De personlige kompetencer udgør sammentænkningen af potentialerne. udfoldelsen, kundskabsplanet og selv og meningsplanet. altså kompetencer i dybden Handleplanet: Drejer sig om at kunne leve op til krav og udfordringer dvs, færdigheder og præstation.Kundskabsplanet: henviser til indlevelse i situationen og anvendelse af viden. dvs. refleksivitet og vidensmæssige potentialer. Selv og meningsplanet: Omfatter empati. overbevisning, mening og sammenhæng. Dvs. identitetsmæssige potentialer. selvet. Bente Jensen beskriver, hvordan det at fokusere på kompetencebegrebet, hvor hun definerer kompetencer som “menneskelige ressourcer på et fagligt, socialt og personligt plan” kombineret med etiske overvejelser bør blive en del af pædagogisk tænkning og gøren. læreren indbydes til at gøre sig kompetent i bredden som dækker over at være orienteret mod de krav, som livet i et høj moderne samfund stiller og udvikler. Kompetencer i dybden ses som det personlige aspekt, som den enkelte må udforske og udvikle.

Download PD opgaver