24 Jun, 2017
Text Size

Erling Lars Dale beskæftiger sig med begrebet professionalitet som en del af en didaktisk rationel forståelsesramme. I Dales forståelse af begrebet didaktik knytter dette sig ikke udelukkende (snævert) an til mål, indhold, metode og evaluering af undervisning. Dales pointe er, at skolen først udvikles i retning af professionel organisation når ’didaktisk rationalitet’ bliver dens professionsgrundlag.

Dales model er organiseret ud fra begreber for tre forskellige kompetenceniveauer i skolen:

  1. At gennemføre undervisning (K1),
  2. at konstruere undervisningsprogrammer (K2),
  3. og at kommunikere på grundlag af og selv udvikle didaktisk teori (K3).


Dales argumentation går ud på, at hvis der etableres en indre relation mellem disse tre praksisniveauer i skolen, udvikles skolen som professionel, pædagogisk organisation. Ved begrebet organisation forstår Dale et socialt system med formaliseret medlemskab. Derved forskydes den traditionelle didaktiske synsvinkel til også at forbinde organisationsteori til didaktikken. Det er centralt i forståelsen af Dales teori, at hvis en profession skal udvikle sig skal den kunne afgrænse sig selv i relation til, hvad den påtager sig et ansvar for. I den professionelle organisation som skolen udgør skal lærerne kunne føre en reflekteret diskussion af, hvad der er skolens opgaver i kulturel og samfundsmæssig forstand. “Uden denne selvforståelse forsvinder grundlaget for en professionel diskussion af de formaliserede forventninger, som man kan have til skolens betydning for kultur og samfund.” . Spørgsmålene der presser sig på er:

  • Hvorledes skolen som organisation bliver i stand til at reflektere over sig selv som socialt system?
  • Hvorledes fungerer skolen som didaktisk rationel organisation? Hvad betyder didaktisk rationel fornyelse?

Den didaktiske rationalitet knytter sig til tre grundlæggende temaer i kombination med tre forskellige kompetenceniveauer.

Det første tema vedrører spørgsmål om konsistens, en sammenhængende relation mellem læreplanens mål, indhold og metodereference. Her er rationalitet forbundet med evnen til at evaluere konsistensen i en formuleret plan for læring.

Det andet tema vedrører læreplanens realiserbarhed. Evnen til at sætte forventninger i relation til f.eks. materielle ressourcer er en del af den didaktiske rationalitet. Det bliver det væsentligt at kunne evaluere programmets mulighed for at kunne blive aktualiseret.


Det tredje tema vedrører kritiske analyser af læreplanens mål, indhold og metode, af dens konsistens og forankring i virkeligheden.
Organisationsdidaktikken knytter sig til sprog og kommunikationsteori, som åbner for en kritisk diskussion. “Kommunikation som kritisk diskussion bliver det overordnede grundlag for den rationelle fornyelse.” Foruden de tre temaer, er det centralt at kunne skelne mellem tre forskellige praksisniveauer i skolen – de før nævnte K1, K2 og K3. I Dales forståelse skal der herske en indre relation mellem de tre kompetenceniveauer og de skal ideelt set vægte lige i skolens professionelle arbejde. Således foreslår Dale at:

  • 1/3 af lærernes arbejdstid skal gå til undervisning,
  • 1/3 skal gå til udvikling af lokale læreplaner,
  • 1/3 skal gå til udvikling af og kommunikation omkring didaktisk teori.

Denne prioritering virker sympatisk om end temmelig naiv under hensyn til realiserbarhed, i dagens skole..
Generelt er jeg af den opfattelse, at Erling Lars Dales teori omkring ’Didaktisk rationalitet’ udgør et særdeles solidt og brugbart værktøj i forbindelse med diskussionen omkring, hvad der kendetegner en professionel organisation. Modellen er godt udgangspunkt for en didaktisk diskussion omkring, hvad der forventes af skolen i et moderne samfund præget af kontingens og refleksivitet

Download PD opgaver