20 Aug, 2017
Text Size

Denne artikel focusere på læringsteorier af Kolb, Ileris, Billet og Luhmann

Læring er en proces, hvor viden skabes gennem omdannelse (transformation) af oplevelser og erfaring. På den baggrund af oplevelser og erfaringer (Erfaringsbaseret læring) Kolb formuler 6 grundudsagn om læring, der alle karakteriser transformationen af erfaring.

  1. Læring begrebslig gøres bedst som en proces, ikke som produkt.
  2. Læring er en kontinuerlig proces, der er baseret på erfaring
  1. Læring forudsætter løsning af en konflikt mellem modsatrettede måder, hvorpå individet tilpasser sig omverden: Individet må bevæge sig mellem positioner som “aktør” eller ” observatør” og mellem positioner “specifik involvering ” og “generel analytisk distance”
  2. Læring er en holistisk proces, hvorigennem individets adaption til verden finder sted. Det holistiske ligger i at læreprocessen integrere så forskellige psykiske processer som, tænkning, følelser, perception og handling.
  3. Læring indebærer transaktion mellem individet og omverden.
  4. Læring er en proces hvorved viden skabes.

Kolbs teori påpeger for mig nogle væsentlige områder som læren umiddelbart ikke har mulighed for, nemlig at skifte mellem de forskellige positioner, eks. aktør og observatør og den analytiske distance. Dette tror jeg kun kan ske hvis man arbejder sammen med andre eller diskutere. Dette bevirker at der ikke arbejdes særlig dybt med læringen på dette niveau, samtidig skal læringen indebære en holistisk proces, som indeholder både tænkning, følelser, og transaktion mellem individet og omverden. Anskues det i forhold til Javis læreproces model med ni læringsforløb kan læring jo have ført til ikke læring, eller ikke reflekteret læring i stedet for en reflekteret færdighedslæring.

Læring ifølge Illeris

Illeris model har jeg valgt at medtage, da den sætter læring i relation, ikke blot det enkelte menneskes kognitive og motoriske læring også ser på læring i et mere samfundsmæssigt synspunkt, det samfundsmæssige kan anskues fra flere forskellige vinkler, både på makro og mikro niveauer. Samtidig er den lærendes personlige indstilling til det der skal læres, altså personlig motivation, holdninger mv. inddraget i denne teori. Illeris forsøger at sætte læring i centrum for 3 modsatte/sammensatte sammenspils retninger

  • http://web.satri.dk/templates/cloudbaseuniversity/images/bullet.gif); background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; background-color: initial; line-height: 19px; overflow-x: hidden; overflow-y: hidden; background-position: 20px 7px; background-repeat: no-repeat no-repeat; ">Piagets den kognitive proces (både motorisk læring, og erkendelsen i hjernen, det drejer sig om tilegnelsen af det der læres)
  • http://web.satri.dk/templates/cloudbaseuniversity/images/bullet.gif); background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; background-color: initial; line-height: 19px; overflow-x: hidden; overflow-y: hidden; background-position: 20px 7px; background-repeat: no-repeat no-repeat; ">Freuds psykodynamiske tilgang hvor læring involvere psykisk energi formidlet via følelser, holdninger og motivationer altså læringens drivkræfter.
  • http://web.satri.dk/templates/cloudbaseuniversity/images/bullet.gif); background-attachment: initial; background-origin: initial; background-clip: initial; background-color: initial; line-height: 19px; overflow-x: hidden; overflow-y: hidden; background-position: 20px 7px; background-repeat: no-repeat no-repeat; ">Den sociale og samfundsmæssige læringsproces henføres til Marx, hvor der er to sammenhængende dimensioner, den mellemmenneskelige sammenspilsniveau, samt det bagved liggende samfund.

Tilsammen udvikler de tre dimensioner løbende vores viden, færdigheder, forståelse, følsomhed, socialitet – dvs. alt det vi som helhed med et moderne ord betegner som vores kompetencer. Men det er meget vigtigt at være opmærksom på at læringen ikke bare en løbende fremadrettet proces der gennem de tre dimensioners fortsatte samvirke fører os videre til stadig mere omfattende og nuancerede kompetencer. Det hører også med i billedet at der er hindringer og hæmninger i disse processer, der er masser af mulig læring som ikke bliver realiseret, og der er masser af læring som er ufuldstændig, fejlagtig og fordrejet i forhold til de situationer og påvirker der forårsager den.

I teorien belyser Illeris den psykiske vinkel, som for mig også, er en meget vigtigt ting at tage med i sine betragtninger, her tænkes især hindringer og hæmninger som, kan komme til at spille en stor rolle i læreprocessen.

Læring ifølge Billet

Billets teori har udgangspunkt i den læring der sker på arbejdspladsen, han viser i de fire temaer hvilke ting er væsentlige når man arbejder med læring på arbejdspladsen, og da læring på arbejdspladen i dette tilfælde er der, hvor jeg gerne ser en større spredning, er hans teorier et vigtigt element. Billets teori omkring arbejdspladslæring, Workplace curriculum tages hensyn til både de pædagogiske og organisatoriske forhold. Formålet er at sikre ekspertise og fuld deltagelse fra medarbejderne som består at 4 temaer:

  1. Der skal arbejdes mod fuld deltagelse og medarbejderne skal sikres (a leaning pathway) om bevægelsen fra den perifere til den fulde deltagelse i arbejdsprocesserne
  2. Medarbejderne skal have indsigt i den samlede produktionsproces Og kendskab til de færdige produkter; man skal kunne se sig selv og sit arbejde som en del af en samlet produktionsproces.
  3. Der skal være direkte støtte eller vejledning (guidance) fra eksperter, der skal tvinge den lærende ud i potentielle læringssituationer
  4. Der skal være indirekte støtte og vejledning (guidance) fra andre arbejdere og af det fysiske miljø.

Billet siger at det er væsentligt at arbejdspladslæringen er struktureret planlagt og foregår styret med støtte. Læringen skal tænkes ind i arbejdsprocesserne, og vejledning er et væsentligt omdrejningspunkt. Refleksion over praksis eller erfaringer indgår som et vigtigt element læringen. Han beskriver forskellige forhold, som kan hindre eller fordre læringen. Virksomhedens normer og værdier er af afgørende betydning for hvordan uddannelseskulturen er, både den formaliserede og den ikke formaliserede. Høj frihedsgrad/autonomi i opgaveløsningen er også et vigtigt element.  Samtidig viser det sig at observation og aktiv lytning værdsættes meget højt i læring på arbejdspladsen, der modsat det formelle uddannelsessystem kan sidestilles med passiv læring. Vejledning og mentor sammen med refleksionen kan spille en stor rolle i den lærendes udvikling hvis der skabt rum for det i virksomheden.

Læring og viden Luhmann

Luhmann mener at viden er individuelt konstrueret og er ikke en sand, objektiv størrelse. Faktisk mener han, at der ikke findes sand, objektiv viden uden for det enkelte menneskes hjerne. Den enkelte konstruerer sin verden. Det betyder at det ikke er muligt at stille sig uden for det, der iagttages og beskrives. Det betyder at den enkelte er en del af den verden der beskrives. Men den enkelte har ikke direkte adgang til den verden der beskrives. Derfor kan man ikke lære noget, hvis man ikke selv er aktiv. Enhver form for overførsel af viden eller påfyldning er udelukket. Det, der får os til at lære er forskellige former for forstyrrelser og irritationer. Viden er konstrueret af den enkelte eller af og i det sociale fællesskab. Men man kan ikke, blot konstruere hvad som helst. Viden må passe til virkeligheden. Den enkelte er nødt til at få ligevægt i sit indre skema. Viden skal, skabe / give mening for den enkelte. Det betyder at ny viden altid en videreudvikling af noget kendt. Men kun hvis den enkelte lader det komme ind i sit system, dvs. hvis man er aktiv og der sker kun læring når forstyrrelsen bringer disharmoni i systemet, og der efterfølgende sker en kommunikation med andre og en refleksion over dette, for således at bringe systemet i harmoni igen. Der er intet der kommer ind i systemet af sig selv.

Ifølge Luhmann er det kun dialogen, kommunikationen, og så i nogle tilfælde, magt der kan lave ændringer i den enkelte persons psykiske system. Man udvikler en slags færdselsregler som vi bruger i det sociale fællesskab. I kommunikation afstemmer man sig i forhold til andre.

Et fælles element for de forskellige teorier omkring læring er at, der kræves refleksion over de erfaringer den lærende gør sig. De tre teorier siger alle at der kræves tid og rum til læring, og det der skal læres skal give mening for den lærende.

Kilder:

Peter Jarvis refleksionsmodel. S. 147 Refleksion og læring af B. Wahlgren m. flere

Illeris  Knud (1999) Læringsteori – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx

Bjarne Wahlgren, Steen Højrup, Kim Pedersen, Pernille Rattlef (2002)Refleksion og læring side 26 linie 16-26

Download PD opgaver